Vafler uden æg

2017-08-08
  • Til: 10 vafler
  • Tilberedningstid: 30m

Denne opskrift på vafler uden æg er perfekt, hvis du er veganer eller hvis du eller en af de andre, der skal spise vaflerne, er allergisk overfor æg. Opskriften indeholder desuden sojamælk, hvilket dog sagtens kan erstattes af almindelig mælk.

Vaflerne er desuden til den sunde side med deres lave sukkerindhold og tilsætning af hørfrø og frugtmos. Du kan gøre dem endnu sundere ved at erstatte hvedemel med fuldkornsmel.

Ingredienser

  • 4 1⁄2 dl Mel (brug gerne fuldkornsmel)
  • 1 spsk Bagepulver
  • 1 spsk Sukker
  • 1⁄4 tsk Salt
  • 4 dl Sojamælk
  • 2 spsk Hørfrømel
  • 5 spsk Vand
  • 2 spsk Æblemos
  • 6 spsk Rapsolie

Fremgangsmåde

Trin 1

Pisk mel, bagepulver, sukker og salt sammen i en skål.

Trin 2

Bland hørfrømel og vand og pisk det sammen med sojamælk, æblemos og rapsolie i en anden skål. Tilsæt de tørre ingredienser og bland til du har en fin og homogen vaffeldej.

Trin 3

Bag vaflerne på et opvarmet vaffeljern duppet med lidt olie.

Trin 4

Server vaflerne med tilbehør efter eget valg (fx ahornsirup eller frugtmos).

Opskriftstype: Tags:
Bedømmelse

(3.8 / 5)

3.8 5 5
Bedøm denne opskrift

5 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Spanske æbleskiver med chokoladesauce

  • Belgiske vafler

    Belgiske vafler

  • Hjemmelavede vafler

    Hjemmelavede vafler

  • Vafler med kærnemælk

    Vafler med kærnemælk

  • Nemme vafler

    Nemme vafler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *