Scones med tranebær
2017-09-05- Køkkentype:England
- Ret:Tilbehør
- Sværhedsgrad:Børnevenlig
- Føj til favoritter
- Til: 15 scones
- Tilberedningstid: 20m
Disse scones med tranebær minder meget om de klassiske engelske scones. Den væsentligste forskel er, at disse scones indeholder tranebær i stedet for rosiner.
Scones med tranebær er lette og hurtige at bage og smager rigtig godt som tilbehør til kaffen eller det klassiske engelske tebord.
Ingredienser
- 5 dl Mel
- 60 g Sukker
- 3 tsk Bagepulver
- 1⁄2 tsk Salt
- 65 g Smør
- 200 g Tørrede tranebær
- 1⁄2 Appelsin (revet skal herfra)
- 2 1⁄2 dl Mælk
Fremgangsmåde
Trin 1
Forvarm ovnen til 220 grader.
Trin 2
Bland de tørre ingredienser i en skål (mel, bagepulver, salt og sukker).
Trin 3
Tilsæt snittet smør og bland med hænderne til blandingen har en grynet konsistens.
Trin 4
Tilsæt tranebær og appelsinskal.
Trin 5
Tilsæt mælk og bland til du har en fin og glat dej. Hvis dejen er for tør kan du tilføje lidt mere mælk.
Trin 6
Tag dejen ud på en melet overflade og rul den ud til en stor, flad kage. Skær scones ud i passende størrelser med en kniv.
Trin 7
Læg scones på en bagepapirdækket bageplade og bag dem i cirka 12 minutter.
Bedømmelse
(4.7 / 5)
3 har bedømt denne opskrift