Pizza med hjemmelavet kebab og creme fraiche dressing
2017-11-10- Køkkentype:Italiensk
- Ret:Hovedret
- Sværhedsgrad:Middel
- Føj til favoritter
- Til: 1 portion
- Forberedelsestid: 2:00 timer
- Tilberedningstid: 30m
Den efterhånden klassiske kebab pizza er et populært valg hos de fleste pizzeriaer.Udover kebab er oopulære toppings til denne pizza løg, peberfrugt og jalapenos, ligesom det anbefales at toppe den færdigbagte pizza med frisk salat, tomat, agurk og et skud hjemmelavet creme fraiche dressing.
Nedenstående ingrediensliste viser fremstillingen af den hjemmelavede kebab. Du finder opskrifterne på pizzadej, tomatsauce og creme fraiche dressing ved at følge linksene under “Fremgangsmåde”-beskrivelsen.
Ingredienser
500 g Kød (fx lamme- eller oksebov)
5 fed Hvidløg (presset)
2 tsk Salt
1 drys Friskkværnet peber
1 spsk Paprika
1 spsk Stødt nellikke
1 tsk Stødt ingefær
1 spsk Spidskommen
5 spsk Olie
1 spsk Eddike
Fremgangsmåde
1. Skær kødet i mundrette strimler og stil det til side.
2. Kom alle de øvrige ingredienser i en skål, tilsæt kødet og bland det hele godt sammen. Lad blandingen marinere i mindst et par timer.
3. Lav creme fraiche dressingen ved at følge denne opskrift: Hjemmelavet creme fraiche dressing.
4. Lav pizzaen ved at følge vores standard fremgangsmåde ved pizzabagning.
Bedømmelse
(4.6 / 5)
7 har bedømt denne opskrift