Nem pandekage opskrift

2017-11-10
  • Til: 1 portion
  • Tilberedningstid: 30m

Pandekager er lækre på alle tider af dagen og de er lette at lave – også for nybegynderen! Der er således ingen grund til at købe dem frosne, da de ikke er så friske, luftige og velsmagende, som dem du kan lave selv.

Hjemmelavede pandekager kan sagtens holde sig et par dage eller fryses ned, hvis du gerne vil lave en ekstra stor portion, når du alligevel er i gang.

Nedenstående opskrift giver let sødlige pandekager, der ikke er velegnede som madpandekager i det salte køkken. Serveres med smør, ahornsirup, syltetøj eller andet efter din personlige smag

Ingredienser

5 dl Mel
1⁄2 dl Sukker
1 tsk Bagepulver
1⁄2 tsk Salt
2 Æg
1⁄2 dl Olie (eller smeltet smør)
4 dl Mælk

Fremgangsmåde

1. Slå æggene ud i en skål, tilsæt mælk og olie og rør rundt. Sæt skålen til side.

2. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser og hældes derefter over i væsken. Bland.

3. Opvarm lidt smør eller olie på en stegepande og hæld lidt af dejen ud på panden. Lad det stege til du ser bobler på toppen og kanterne er tørre. Vend derefter pandekagen og lad den stege på den anden side (der ikke skal have så lang tid som den første). Fortsæt til du ikke har mere dej.

4. Opbevar de færdige pandekager i ovnen ved ca. 100°C for at holde dem varme indtil servering.

5. Servér dem med sødt tilbehør efter eget valg!

Opskriftstype:, Tags:
Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Popcakes guide

  • Billede af cupcake med smørcreme

    Opskrift på smørcreme

  • “Frixuelos” – Spanske pandekager

  • Om fredagspandekagen

  • Amerikanske pandekager med bacon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *