Nem broccolisalat
2017-06-30- Ret:Salat
- Sværhedsgrad:Begynder
- Føj til favoritter
- Til: 4 personer
- Tilberedningstid: 10m
Denne opskrift på nem broccolisalat tager kun kort tid at lave. Den indeholder cheddar ost og bacon til at give smag og fylde til broccolien, som er kendetegnet ved at have en meget fin og neutral smag.
Broccoli kan sagtens spises rå, men jeg foretrækker at dampe den et par minutter, så kernen stadig er sprød, men hele fornemmelsen bliver en smule mere “al dente”. Dette er dog en smagssag!
Ingredienser
- 1 bundt Broccoli
- 1⁄2 dl Rødløg (hakket)
- 2 dl Cheddar ost (i tern eller strimler)
- 1 dl Mayonnaise
- 1 spsk Sukker
- 1 tsk Eddike
- 150 g Bacon
Fremgangsmåde
Trin 1
Steg baconen sprød og tør på en pande og dræn den for det overskydende fedt på et stykke køkkenrulle.
Trin 2
Skær broccolien i mundrette stykker og damp den evt. et par minutter.
Trin 3
Bland broccoli, ost og løg i en skål.
Trin 4
Rør en dressing af mayonnaise, sukker og eddike og vend den i salaten.
Trin 5
Drys med knust bacon.
Bedømmelse
(5 / 5)
3 har bedømt denne opskrift