Melon Gazpacho

2017-11-08

Melon Gazpacho eller Gazpacho de Melon, som denne dessert hedder i dens oprindelsesland, Spanien, er en frisk og sund dessert med melon, fersken, flåede tomater og mynte.

Desserten gør sig rigtig godt på en varm sommerdag, hvor melonerne er søde og solen giver et øget væskebehov. Prøv den fx som en dessert næste gang du holder grillaften.

Ingredienser

1⁄2 Honning melon
1⁄2 Cantaloupe melon
1 Fersken
1 Tomat (flået)
2 spsk Mynte (hakket)
2 spsk Ekstra jomfru olivenolie

Fremgangsmåde

1. Skræl melonerne og fjern frøene. Hak frugtkødet i ca. 2 cm store terninger og læg dem i en stor skål eller i en foodprocessor.

2. Skræl ferskenen, fjern stenen og hak den i grove stykker. Tilsæt den hakkede fersken til skålen.

3. Flå tomaten ved at overhælde den med kogende vand og derefter fjern skindet med en skarp kniv. Hak den groft og tilsæt den i skålen.

4. Tilsæt olie og mynte og blend alle ingredienserne til en glat og jævn suppe. Hvis du ønsker mere sødme kan du tilføje lidt sukker.

5. Sæt din Melon Gazpacho i køleskabet et par timer før servering.

Noter

Du kan eventuelt tilføje lidt hakket mynte samt et frisk jordbær som pynt.

Opskriftstype:
Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Panna cotta

  • Flan

  • Spanske æbleskiver med chokoladesauce

  • Sund dessert

  • Kransekage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *