Klassisk råkost

2017-09-14
  • Til: 2 personer
  • Tilberedningstid: 10m

Klassisk råkost er en sund og velsmagende salat, der især er populær om vinteren, hvor udbudet af spændende og velsmagende grøntsager kan være begrænset.

Salaten kan laves med eller uden rosiner, ligesom man kan bruge andre tørrede bær – fx tørrede tranebær. Udover revet gulerod kan man alt efter smag og behag tilføje en eller flere af følgende ingredienser:

  • Revet æble
  • Revet hvidkål
  • Appelsin i tern
  • Hakkede nødder
  • Solsikkefrø
  • Græskarkerner
  • Friske mynteblade

Variationsmulighederne er med andre ord nærmest uendelige – og pludselig kan en temmelig kedelig, men børnevenlig råkostsalat faktisk udvikle sig til at blive en spændende og velsmagende salat, som både børn og voksne kan have glæde af.

Nedenstående opskrift er på den helt klassiske råkost uden ekstra tilføjelser.

Ingredienser

4 Gulerødder
1⁄2 dl Rosiner
1 tsk Sukker
2 spsk Citronsaft eller æbleeddike

Fremgangsmåde

1. Riv gulerødderne og tilsæt rosinerne

2. Opløs sukkeret i citronsaften/æbleeddiken og smag til. Juster evt. dressingen med ekstra sukker eller syre,

3. Hæld dressingen over råkosten og bland godt.

Opskriftstype: Tags:
Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 3
Bedøm denne opskrift

3 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Opskrift på gul kyllingekarry fra HelloFresh

    Gul kyllingekarry – fra HelloFresh

  • Poké bowl med æg og rødløg

    Poké bowl med æg – fra HelloFresh

  • Som Tum – ”Papaya salat”

  • Yum Hoi Mang Pu – ”Thai salat med muslinger”

  • Yum Talay – ”Salat med alt godt fra havet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *