Klassisk italiensk lasagne med oksekød

2017-09-26
  • Til: 4 personer
  • Tilberedningstid: 3:00 timer

Ingen opskrifthjemmeside uden en opskrift på en helt klassisk lasagne med oksekød! Denne lasagnetype stammer fra Bologna i Norditalien og kødsaucen er da også en klassisk Bolognese sauce eller Ragu.

Opskriften indenholder blandt andet pancetta, der er en særlig form for italiensk saltet og krydret bacon. Kan du ikke skaffe pancetta kan det godt erstattes af almindelig dansk bacon i skiver.

Ingredienser

2 spsk Olivenolie
1 Lille løg (hakket fint)
1 Gulerod (hakket fint)
1 Stilk selleri (hakket fint)
50 g Pancetta (hakket groft. Kan erstattes af bacon i skiver)
500 g Hakket oksekød
1 dåse Blommetomater
1 spsk Tomatkoncentrat
1 dl Oksekødsbouillon
1 drys Salt og friskkværnet peber
3 spsk Smør
2 spsk Hvedemel
4 dl Sødmælk
1⁄2 tsk Salt
400 g Lasagneplader
1 dl Parmesan (friskrevet)

Fremgangsmåde

1. Varm olivenolie over medium varme i en stor gryde. Tilsæt løg, gulerod og selleri og steg under jævnlig omrøring i omkring 10 minutter.

2. Tilsæt pancetta og hakket oksekød, skru op for varmen og brun kødet under omrøring i yderligere ca. 10 minutter.

3. Tilsæt blommetomater, tomatpuré og bouillon og smag til med salt og peber. Lad det komme i kog og lad det simre under låg i 2 timer.

4. Mens kødsaucen simrer kan Bechamelsaucen forberedes. Smelt smørret i en mellemstor gryde over svag varme. Tilsæt mel og rør med et piskeris til der dannes en tyk pasta.

5. Varm mælken op i en separat kasserolle til lige før kogepunktet. Hæld mælken i smørblandingen lidt ad gangen under omrøring. Tilsæt salt og lad saucen koge videre over svag varme under jævnlig omrøring indtil blandingen er tyk og glat.

6. Når kødsaucen er ved at være færdig med at simre forvarmes ovnen til 180 grader.

7. Bring en stor gryde med salt vand i kog. Kog lasagnepladerne kortvarigt (ca. 1 minut) i 3 partier. Fjern pladerne fra gryden med en hulske og hæld dem i et dørslag. Skyl dem med koldt vand og spred dem ud på rene viskestykker.

8. Fordel et tyndt laf Bolognese sauce på bunden af et stort ovnfast fad og drys med Parmesan ost. Dæk med et lag lasagneplader. Fortsæt i rækkefølgen: Bechamelsauce, kødsauce, ost og lasagneplader indtil du kun har en lille rest ost, bechamel- og kødsauce tilbage. Bland de to saucer sammen og spred det ud over det øverste lag lasagneplader og drys med den resterende ost.

9. Placer fadet midt i ovnen og bag lasagnen i cirka 30 minutter. Lad den færdige lasagne trække i 10 minutter før servering.

Opskriftstype:, Tags:
Bedømmelse

(4 / 5)

4 5 3
Bedøm denne opskrift

3 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Bearnaise sauce

  • De fire årstider – pizza quattro stagioni

  • Pizza med hjemmelavet kebab og creme fraiche dressing

  • Kartoffelpizza

  • Koldhævet pizzadej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *