Italiensk gullash
2017-11-08Gullash stammer egentlig fra Ungarn, men denne ret er med god grund blevet så populær at der kan findes nationale variationer i stort set alle lande. Et af disse er Italien. Italierne har ikke overraskende valgt at tilføje pasta til deres gullash opskrift, ligesom de har udskiftet udskåret kød med hakket oksekød, der er billigere.
Denne opskrift på italiensk gullash er utrolig enkel og det tager ikke mere end ca. 30 minutter fra du går i gang til du har et færdigt måltid.
Ingredienser
400 g Pasta
400 g Hakket oksekød
2 dåse Hakkede tomater
1 Grøn peberfrugt (i tern)
1 Løg (hakket)
1 fed Hvidløg (hakket)
1 tsk Tørret basilikum
1⁄2 tsk Tørret oregano
Parmesanost (revet)
Fremgangsmåde
1. Opvarm lidt fedtstof (fx olivenolie) i en stor stegepande eller en sautérpande og tilsæt oksekød, løg og hvidløg. Steg under omrøring til oksekødet er brunet og løgene er gennemsigtige.
2. I mellemtiden koges pastaen i rigeligt med vand til den er “al dente”. Hæld vandet fra og stil pastaen til side.
3. Tilsæt grøn peberfrugt til kødblandingen og steg videre i et par minutter.
4. Tilsæt hakkede tomater, basilikum og oregano. Dæk panden med et låg og lad det simre i cirka 15 minutter under jævnlig omrøring.
5. Vend pastaen i den italienske gullash.
6. Servér med revet parmasen sammen med sprødt italiensk brød og en grøn salat.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift