Fedtfattige grovboller
2017-11-09Disse fedtfattige grovboller kan du roligt spise med god samvittighed. Blandingen af grove meltyper, frø og revet gulerod gør dejen grovere og sundere, hvilket både kan ses og smages. Krummen er mørkere og grovere og smagen er dejlig. Prøv dem!
Ingredienser
5 dl Vand (lunkent)
50 g Gær
1 spsk Sukker
2 tsk Salt
40 g Revet gulerod (Skrællet vægt)
50 g Hørfrø
200 g Rugmel
70 g Grahamsmel
350 g Hvedemel
Fremgangsmåde
1.Hæld vandet i en skål og rør gæren ud deri.
2.Tilsæt sukker, salt og revet gulerod og rør rundt.
3.Tilsæt de øvrige ingredienser.
4.Ælt dejen godt igennem til den er blank. Tilsæt evt. mere mel.
5.Lad dejen hæve i ca. 30 min.
6.Forvarm din ovn på 200 gr.
7.Beklæd en bageplade med bagepapir og form 12 boller af dejen, som du stiller derpå.
8.Lad bollerne efterhæve i 20 min.
9.Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min. De er færdige, når de lyder hule, når du banker dem under bunden.
Bedømmelse
(4 / 5)
4 har bedømt denne opskrift