Cookies uden æg
2017-11-09Cookies uden æg, men med sukker, er en lækker godbid for folk der enten lider af æg allergi eller har andre grunde til ikke at spise æg.
Har du lyst til cookies uden æg, uden at gå på kompromis med smagen, er det denne opskrift du skal følge!
Er du veganer kan smøret udskiftes med vegetabilsk fedtstof, ligesom mælken kan erstattes af vand og/eller kokosmælk.
Ingredienser
200 g Smør
2 1⁄2 dl Sukker
2 1⁄2 dl Mælk
1 1⁄2 spsk Citronsaft
1 tsk Salt
5 dl Mel
1 tsk Bagepulver
1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 200 ºC.
2. Tilsæt sukker og smør i en skål. Pisk ingredienserne sammen med en håndmixer til du har en cremet og luftig blanding.
3. Hæld mælk i en lille skål og tilsæt citronsaft. Tilsæt den “syrnede mælk” og mel til sukkerblandingen og bland godt.
4. Tilsæt en salt, bagepulver og vaniljesukker og bland dejen godt.
5. Rul dejen til flade kugler med hænderne og læg dem på en bagepapirdækket bageplade. Drys eventuelt en smule sukker på toppen af hver cookie.
6. Bag dine cookies i ca. 8 minutter eller indtil kanterne begynder at blive gylden brune.
7. Fjern pladen fra ovnen og lad kagerne køle af på en bagerist.
Bedømmelse
(3.2 / 5)
32 har bedømt denne opskrift