Chokoladevulkan med hvid lava
2017-11-09Hvis du gerne vil kombinere en fantastisk lækker og velsmagende dessertkage med at imponere vennerne, er det denne opskrift, du skal have fat på!
Chokolade fondant leverer i sig selv et moment af overraskelse med den karakteristiske flydende kerne, der først kommer til syne efterhånden som kagen spises, men her har overraskelsen fået en ekstra dimensionk: Ikke nok med at kernen er flydende, så er den også hvid, hvilket giver en flot visuel og smagsmæssig kontrast til den mørkebrune chokoladekage.
Ingredienser
170 g Mørk chokolade
150 g Smør
3 Æg
3 Æggeblommer
100 g Sukker
1 dl Mel
85 g Hvid chokolade
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 160 grader. Smør 6 store muffinsforme eller kopper.
2. Smelt smørret og den mørke chokolade over vandbad. Rør rundt til blandingen er fin og glat og sæt den til side.
3. Tilsæt æg, æggeblommer og sukker i en stor skål og pisk grundigt til blandingen er hvid og begynder at tykne. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding og mel og pisk videre til du har en jævn og glat dej.
4. Fordel halvdelen af dejen i formene. Fordel stykker af den hvide chokolade ovenpå i midten og top op med den resterende dej, så den hvide chokolade er helt skjult.
5. Stil formene i ovnen og bag dem i ca. 12 minutter, eller indtil siderne virker stive, mens toppen vibrerer en smule ved berøring.
Bedømmelse
(4 / 5)
2 har bedømt denne opskrift