Blødende chokoladekage
2017-11-10Blødende chokoladekage er en overdådig lækker dessert for chokoladeelskeren. Chokoladekagen er en lækker chokoladekage i portionsstørrelse bagt med et blødt indre, som fint flyder ud på tallerkenen, når gaflen bliver sat i kagen. Det er chokoladeluksus, når det er bedst! Kagen er i den tunge ende og egner sig godt som dessert, hvor den med fordel kan serveres sammen med is og frugt.
Ingredienser
125 g mørk chokolade
100 g Smør
4 g pasteuriserede æggeblommer
4 g pasteuriserede æggehvider
40 g Sukker
20 g Hvedemel
Fremgangsmåde
Forvarm din ovn på 220 grader. Hak chokoladen groft og smelt den med smørret i en gryde ved svag varme. Afkøl massen. Pisk dernæst æggeblommer og sukker luftigt i en skål og tilsæt mel og chokolademassen i skålen. Pisk æggehvider stive i en anden skål og vend dem forsigtigt i chokolademassen. Fordel dejen i 6 forme. Bag kagerne i ca. 8 minutter, mens du holder øje med at de ikke bages i midten. Kagerne skal være bløde i midten, så de kan ”bløde” chokolade. Når kagerne er bagt, vendes de forsigtigt ud af formene og anrettes på desserttallerkener. Server gerne de blødende chokolader med let tilbehør som is og frugt.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift